Fredenshus





Ejendommen er bygget i 1914-15. Den er tegnet af arkitekt Søren Lemche og bygget af datidens mest fremtrædende håndværksmestre. Ejendommen fremstår i dag velholdt i samme stil, som den i sin tid blev bygget.

Der er 142 boliger;
- 16 stk. 2-værelses lejligheder med eget køkken, bad og toilet.
- 26 stk. 2-værelses lejligheder med eget køkken og toilet, men bad i kælderen.
- 100 stk. 1-værelses lejligheder. 86 af disse har eget køkken, men toilet på gangen og bad i kælderen.

Hvem er berettiget til en bolig i Fredenshus?
- De et-værelses lejligheder er til unge under uddannelse. Der skal være tale om en længerevarende SU berettiget uddannelse. Unge som er under en håndværksmæssig uddannelse eller en uddannelse, som er overbygning på en håndværksuddanelse, har fortrinsret til boligerne. For at komme i betragtning til en bolig i huset, skal man have ca. 2 år tilbage af sin uddannelse.
- De to-værelses lejligheder er fortrinsvis til folk over 55 år.

Der er nogle faciliteter så som: Motionsrum, TV-stue/bibliotek, vaskeri, computerrum, billard- og bordtennis rum.

Hvis man ønsker at blive skrevet op til en lejlighed, skal man udfylde et ansøgningsskema, som fås ved henvendelse til kontoret.